Saint Lupus Church, Barok sognekirke i Namur, Belgien

Sankt Lupus Kirke er en treskibet barokbygning med seks fag, halvrund apsis og et ufuldendt tårn. Facaden i tre ordener, genopbygget i 1865 i Maas-kalksten og hvid sten, har ringede søjler og pilastre, en aksialportal og nicher med malede træstatuer af Frans Xavier og Frans Borgia. Indvendigt er der søjler af rød og sort marmor, et hvælv skåret i Maastricht-sandsten og ti skriftestole indbygget i sideskibenes vægge.

Jesuitterne, der kom til Namur i 1610, opførte kirken Sankt Ignatius som en del af deres kollegium efter tegninger af jesuitbroderen Pieter Huyssens. Arbejdet begyndte i 1621, gik langsomt på grund af pengemangel og varede tyve år, og tagværket er dateret 1641; biskop Englebert Dubois af Namur indviede kirken i 1645. Da Clemens 14. ophævede jesuiterordenen i 1773, flyttede menigheden fra den forfaldne gamle Saint-Loup ind, og den højtidelige overflytning fandt sted 14. september 1777.

Navnet stammer fra sankt Lupus, biskop af Troyes, hvis sogn blev flyttet hertil 14. september 1777 efter jesuitterordenens ophævelse i 1773. Det malede træhøjalter fra 1656 bærer en statue af sankt Ignatius, omdannet til biskop med mitra og krumstav. Victor Hugo kaldte kirken »jesuiterarkitekturens mesterværk« i De elendige.

Kirken ligger centralt i Namur og kan nås til fods fra togstationen ved at følge hovedgaderne. For at besøge interiøret, tjek tidspunkterne for gudstjenester, da disse er de mest pålidelige tidspunkter at komme ind i bygningen.

Hovedalteret i malet træ er fra 1656; dets statue af sankt Lupus er faktisk en sankt Ignatius omdannet til biskop med mitra og krumstav. Hvælvene af Maastricht-sandsten er helt udskårne i øremuslingstil, og ti skriftestole med snoede søjler og guirlander er indbygget i sideskibenes vægge.