Kasteel Ter Elst, Middelalderlige slotsruiner i Duffel, Belgien

Kasteel Ter Elst er en teglstensruin på en ø i en park i Duffel. De rødbrune mure er brudt i toppen, til højre rejser et højt, slankt rundt tårn sig med smalle vinduesrevner, til venstre en lavere mur med høje rektangulære åbninger og et andet, lavt tårn. Af det store anlæg står kun fløjen med tårnene tilbage.

Slottet nævnes første gang i en kilde fra 1100-tallet, hvor det tilhørte brødrene Hildincshusen. Fra 1356 til den franske revolution i 1789 var det ejet af Tongerlo Kloster og beboet af dets forvalter. Det brændte i 1584 og blev genopbygget; i 1799 købte Louis Hermans det og lod tre af de fire hovedbygninger rive ned, mens fløjen med tårnene blev bevaret. Store skader under Første Verdenskrig gjorde det til en ruin.

Fra 1356 til 1789 tilhørte slottet Tongerlo Kloster og blev beboet af dets forvalter; klosteret husede også adelige gæster der. Efter restaureringen skal ruinen igen bruges til kulturelle arrangementer og begivenheder, som i 1980'erne.

Besøgende kan ikke gå ind i selve strukturen, men den omkringliggende park har gangstier og områder til at spadsere rundt om ruinerne. Det er bedst at besøge i dagslys for at se strukturerne tydeligt og færdes sikkert på stierne.

Tongerlo Kloster ejede slottet fra 1356 til den franske revolution i 1789, og en forvalter boede der på dets vegne. Teglværksmesteren C. Funcke grundlagde Steenbakkerij Ter Elst i nærheden i 1879. Konkurrencen fra teglværkerne i Kempen var med til at gøre slottet til en ruin efter de store skader under Første Verdenskrig.