Herne Charterhouse, Middelalderligt kartusianerkloster i Herne, Belgien.

Herne kartusianerkloster, kanonisk navn La Chapelle, blev grundlagt i 1314 ved et mariavalfartskapel. Anlægget fulgte kartusianerreglen: en lille korsgang med priorbolig, køkken og refektorium samt en stor korsgang omgivet af munke-celler. En mur omsluttede hele området, som nås gennem en portbygning med adskilte kvarterer for kvinder og mænd. Den bevarede teglfacade på grå stensokkel har en central buet port med overvindue og høje hvidindrammede vinduer.

Klosteret blev grundlagt i 1314 og fungerede som et aktivt kartusiansk center i næsten 500 år. Det blev lukket og opløst i 1783 under en bølge af undertrykkelse af religiøse institutioner i hele regionen.

Klosteret fik sit kanoniske navn Domus Capellae, altså Kapelkartuserklosteret, efter et mariavalfartskapel, der allerede lå på stedet. Margrete af York, Karl den Dristiges hustru, besøgte her sin sjælesørger, prioren Laurent Muschezeele; ved hendes død i 1503 blev hjertet begravet i Herne og indvoldene i Scheut. Maleren Rogier van der Weyden skænkede gaver til klosteret, hvor hans søn Corneille blev munk.

Kartuserklosteret lå i et indhegnet område, som man kun kom ind i gennem portbygningen med kvindernes gæstekvarter; mændenes gæstekvarter lå længere inde. Klosterkirken var forbeholdt munkene, mens sognets folk hørte messe i den gamle kirke. Også gården Hof te Schiebeek i Herne tilhørte klosteret. De bevarede rester er fredet som monument i et fredet landsbymiljø.

Klosterets historie kendes især gennem krøniker skrevet af tre af dets munke: Arnold Beeltsens, der indtrådte i 1456 og skrev nøgternt frem til 1490; humanisten Jean Ammonius, mistænkt for lutherske sympatier, som begyndte sin i 1529; Guillaume-Bruno Pédé blev senere prior i Bois-Saint-Martin.