Saint Martin's Cathedral, Gotisk katedral i Ypres, Belgien

Sankt Martins Kirke, som indbyggerne stadig kalder katedral, er en bygning i brabantisk gotik af lysegrå sten, påbegyndt i 1230. Dens 102 meter høje tårn bærer en slank nålspids og hjørnepinakler over flere etager af høje spidsbuede vinduer med udskåret stavværk. Et langt, stejlt gråt tag støder op til tårnet, og til venstre står en kortere mørk spids.

Arbejdet på katedralen begyndte i 1230 på fundamentet af en ældre romansk kirke og var stort set færdigt i slutningen af 1300-tallet. Første verdenskrig efterlod bygningen i ruiner, og en fuld genopbygning udført i 1920'erne bragte den tilbage til sin middelalderlige form.

Kirken kaldes stadig ofte Sint-Maartenskathedraal, selv om den mistede katedralstatus i 1801, da Ypres blev lagt under bispedømmet Gent. I sydtranseptet findes et rosenvindue, en gave fra britiske tropper til kong Albert I, udført af den irske kunstner Wilhelmina Geddes i 1935–1938 med Te Deum som motiv. I kirken hænger over tyve malerier, blandt dem Joris Liebaerts store lærred fra 1657 om belejringen af Ypres i 1383.

Hovedindgangen åbner ud mod Sint-Maartensplein i centrum af Ypres, kun en kort gåtur fra Cloth Hall og hovedpladsen. Da det er en aktiv sognekirke, er det værd at tjekke, om der er en gudstjeneste i gang, før man går ind, og holde stemmen lav indeni.

Tårnet er 102 meter højt og hører til Belgiens højeste bygninger. Spiret blev ødelagt under Første Verdenskrig og genopbygget 1922–1930 lidt højere end før krigen, så silhuetten adskiller sig fra den middelalderlige.