St Hubert's Key, Religiøs genstand i Ardennerne, Belgien

Sankt Huberts nøgle er et metalredskab formet som et søm, et kors eller en kegle; det viste eksemplar er en forgyldt nøgle med rektangulær tand og et hult, ægformet bur af sammenflettede bånd, forbundet med en ring og et lille udskåret dyrehoved. Den blev opvarmet og trykket mod hundebid som kur mod rabies.

Nøglens oprindelse placeres i Liège omkring midten af 1100-tallet, muligvis knyttet til bestræbelser på at genoprette Liège-kirkens omdømme efter investiturstriden. Skriftlige kilder nævner den først fra midten af 1200-tallet, efter omdannelser under renoveringen af kollegiatkirken Saint-Pierre i Liège, Sankt Huberts oprindelige gravsted. Dens brug blev forbudt af kirken i 1828.

Nøglen har navn efter Sankt Hubert, skytshelgen for jægere, matematikere, optikere og metalarbejdere. I klosteret Saint-Hubert i de belgiske Ardenner blev den viet til helgenen og brugt til at beskytte hunde og andre husdyr mod rabies; helbredte valfartede til Nonnweiler. Genstanden, der vises, er en forgyldt nøgle med udskåret dyrehoved og gennembrudt bur.

Nøglen er en sakramental genstand, der opbevares i kollegiatkirken Saint-Pierre i Liège, den oprindelige begravelsesplads for sankt Hubertus, hvor kilderne første gang nævner den i midten af 1200-tallet. Den er ikke et museumsstykke i en katedralskatkammer; søg den i sammenhængen omkring Liège-kirkens relikvier. Genstanden på billedet er en matgul nøgle med et gennembrudt ægformet bur og et lille dyrehoved på skaftet.

Sammenkædningen af nøglen med sankt Peter og sankt Hubertus skulle forbinde den universelle kirkes grundlægger med grundlæggeren af den lokale kirke i Liège, svækket af investiturstriden. Relikvien menes at være opstået i Liège omkring midten af 1100-tallet, men skriftlige kilder nævner den først fra midten af 1200-tallet, efter ændringer under fornyelsen af kollegiatkirken Saint-Pierre i Liège, sankt Hubertus' oprindelige gravsted.