Sint-Ritakerk, Kirkebygning i Harelbeke, Belgien

Sint-Ritakerk er en kirke i Harelbeke formet som en afskåret pyramide: en sekskantet grundplan med 30 meters diameter, hvor de tynde vægge holdes sammen af kuplens konstruktion alene. Et skråt glasparti fra 17 til 29 meters højde udgør den centrale lyskilde ved den afskårne top. Indgangen ligger under et næsten 5 meter højt og 10 meter bredt halvtag, som bæres af armerede betonvægge på begge sider.

Opgaven til sognekirken blev givet i 1952 af Harelbekes bystyre, som også ville gøre den til en pilgrims kirke. Byggeriet begyndte i 1963, blev midlertidigt standset på grund af tekniske vanskeligheder, og kirken blev indviet i 1966. Siden 8. marts 2016 er bygningen fredet som monument for sin kunstneriske og bygningstekniske værdi.

Sint-Ritakerk har sit navn fra Sankt Rita, der æres for sin medfølelse og tålmodighed. Den moderne betonstruktur adskiller sig skarpt fra traditionelle kirker og afspejler, hvordan samfundet omfavnede nye former for tilbedelse og samvær.

Indgangen ligger under et næsten 5 meter højt og 10 meter bredt halvtag, som bæres på begge sider af armerede betonvægge; den mørke dør sidder nederst til venstre i facaden. Kirken ligger i bydelen Zandberg, vest for Harelbekes centrum, nær grænsen til Kortrijk. Bygningen har været fredet siden 8. marts 2016.

De tynde vægge holdes kun sammen af kuppelkonstruktionen, og deres form gør dem i stand til at modstå forskellige vejrforhold. Indvendigt er væggene beklædt med træfibercementplader, mens gulvet, der stiger mod alteret, består af granitfliser, ikke det mørke antracit, som Léon Stynen ønskede.