Abbey of the Dunes, Ruiner af benediktinerkloster i Koksijde, Belgien

Klosteret Ten Duinen i Koksijde bevarer lave, forfaldne mure af lysegrå og beige sten med rektangulære åbninger og korte fremspringende partier. To korte cylindriske stensøjler står oprejst i græsset, og til højre, bag muren, ligger en forhøjet platform af tegl og stenplader. Klosterkirken, der blev indviet i 1262, havde et skib og et kor, der strakte sig 115 meter, og var en af de største kirker i Flandern.

Eneboeren Ligerius slog sig ned omkring 1107 i klitterne nær Veurne; under abbed Fulco sluttede fællesskabet sig i 1138 til cistercienserordenen med Robert af Brügge som første abbed. Idesbald, valgt til tredje abbed i 1155, opnåede den første pavelige bekræftelse af besiddelserne. 1200-tallet var højdepunktet: omkring 370 medlemmer omkring 1250 og en abbedikirke indviet i 1262, 115 meter lang. Kalvinistiske billedstormere plyndrede stedet i 1566, og tropper brændte det fra 1578; munkene flyttede til Brügge, og abbediet blev ophævet i 1796.

Klosterets valgsprog var Fac necessitate virtutem, «gør en dyd af nødvendigheden». Dets tredje abbed, Idesbaldus, valgt i 1155, blev senere anerkendt som helgen; da det gamle anlæg blev nedrevet i 1623, blev en blykiste med hans velbevarede rester hentet op, og ærbødigheden varer ved i dag.

Ruinerne ligger i klitterne ved Koksijde nær kysten og blev udgravet fra 1949; det genfundne sted udgør i dag et frilandsmuseum. Lave mure og to korte søjler står i græsset, og ved murens højre hjørne er der en forhøjet platform af tegl og sten. Underlaget er delvist ujævnt, så solidt fodtøj er en fordel.

Klosterets valgsprog var Fac necessitate virtutem, «gør en dyd af nødvendigheden». Dets engelske ejendomme blev solgt i begyndelsen af 1300-tallet, og i 1623 viste en blykiste, der blev gravet frem under nedrivningen af det gamle anlæg, sig at indeholde de velbevarede rester af Idesbald, den tredje abbed.