Neolithic flint mines of Spiennes, Neolitiske flintminer i Spiennes, Belgien

De neolitiske flintminer i Spiennes dækker omkring 100 hektar højslette nær landsbyen Spiennes, sydøst for Mons. Stedet har tusindvis af lodrette skakter, nogle over 10 meter dybe, gravet for at nå flintlagene; fra disse skakter udgår underjordiske gallerier. Fotografiet viser en udgravet hulhed med revnede vægge i lys beige og okker samt en bunke af brudte sten og noduler på bunden.

Flint blev udvundet her mellem omkring 4300 og 2200 f.Kr. Stedet blev bemærket i 1843, og i 1867 blotlagde anlægget af jernbanen Frameries–Chimay 25 skakter; mineingeniøren Alphonse Briart og andre undersøgte dem og fremlagde resultaterne i Bruxelles i 1872. Større udgravninger begyndte i 1889, og fra 1912 blev skakter med en forbindelsesgang frilagt. Minerene knyttes til Michelsbergkulturen og kom i 2000 på UNESCOs verdensarvsliste.

Minerne knyttes til Michelsbergkulturen. Råemner blev udvekslet op til omkring 150 km væk og ofte slebet først på bestemmelsesstedet, mens færdige redskaber nåede 50 til 160 km. Udgravninger har også givet flintblade, keramik, knogler af kvæg, svin, geder og får samt menneskeskeletter.

Centret SILEX'S i Petit-Spiennes har museum over jorden og en multimediepræsentation af minerne; minerne og udgravningerne kan besøges på bestemte dage og efter aftale. Området er delt i tre sektorer: Camp-à-Cayaux, Petit-Spiennes og Versant de la Wampe. Book i forvejen, da den underjordiske adgang afhænger af guidede tider.

Væggene i Spiennes' miner blev hugget med flintøkser og redskaber af horn, og ubrugelig sten blev kastet tilbage i allerede udnyttede gange. Nogle gange var op til 7 m lange og kunne nå en naboskakt. De dybeste skakter, i det 65 ha store Camp-à-Cayaux, gik 16 m ned.