Tavna Monastery, Serbisk ortodoks kloster i Banjica, Bosnien-Hercegovina.

Tavna Kloster er et serbisk-ortodokst kloster i landsbyen Banjica, 25 km sydvest for Bijeljina ved foden af Majevica-bjerget. Dets Helligtrekongerskirke har en rund apsis af grove lysebrune stenblokke med høje smalle buede vinduer og to firkantede tårne med grågrønne metalkupler, det højre højere og løgformet. En høj nyere stenmur omgiver næsten hele anlægget.

Ifølge krønikerne fra Tronoša og Peć klostre blev klosteret grundlagt i middelalderen af kong Stefan Dragutins sønner Vladislav og Urošica. Det blev ødelagt gennem århundreder, men blev senere genopbygget i perioden under osmansk styre.

Klosterkirken blev sandsynligvis malet med fresker i begyndelsen af 1600-tallet; de beskedne bevarede fragmenter ligner i høj grad freskerne i klostrene Žitomislić og Ozren fra 1608–1609. Jesuitpræsten Rudolf Bzenski, som opholdt sig i Zvornik i 1688–1689, noterede, at de ortodokse der havde meget smukke kirker prydet med fresker.

Klosteret ligger i landsbyen Tavna ved foden af bjerget Majevica, omkring 25 km sydvest for Bijeljina, nær det punkt, hvor kommunerne Bijeljina, Zvornik og Ugljevik mødes. Adgangen er fra en lokal vej på sydøstsiden, og næsten hele anlægget er omgivet af en høj stenmur af nyere dato. Det er et aktivt nonnekloster, så påklædning og opførsel bør passe til et fungerende religiøst fællesskab.

Klosterets grundlæggelse er dokumenteret i to osmanniske skatteregistre: det optræder i folketællingen for Zvornik-sandjakket fra 1533 og kaldes udtrykkeligt et kloster i registret fra 1548. Arkæologen Mirko Babić' udgravninger i juli 1994 blotlagde to tværgående fundamenter, som han tolkede som tre byggefaser: en apsis fra 1300-tallet, en narthex fra 1500-tallet og klokketårnet fra 1884.