Charek monastery, Kloster i Gadabay-distriktet, Aserbajdsjan

Chareks kloster ligger på den venstre bred af Shamkor-floden i cirka 1070 meters højde, 3,5 km opstrøms fra sammenløbet med Getabek-bifloden. Dets Hellige Gudsmoders kirke, bygget i begyndelsen af 1600-tallet, er en treskibet basilika af rå og groft tilhugget sten med kalkmørtel, 17,28 gange 9,72 meter stor. En gavit tilføjet i 1684 bruger glat tilhugget gulbrun sten, og i 1659 blev et toetages klokketårn med en rotunde på otte søjler opført.

Biskop David, uddannet ved Metz Anapat i Tatev og medlem af familien Gharamaniants, grundlagde klosteret i 1610'erne og ledede det til sin død i 1643; han blev begravet ved Guds hellige moders kirke, som han havde ladet opføre. Efterfølgeren Sargis (1643–1671) tilføjede klokketårnet i 1659, og Nerses byggede gavit i 1684. Allerede i 1240 var det albanske katolikosat flyttet fra Charek til Gandzasar.

Klosteret fungerede som center for afskrivning af manuskripter og læring, med stenindskrifter stadig synlige, der registrerer livet for de munke, der boede her. Disse indgraverede optegnelser afslører, hvor vigtigt dette sted var som knudepunkt for viden og åndelig aktivitet.

Klosteret ligger cirka 7 kilometer sydøst for distriktscentret og kan nås ved at følge lokale veje gennem bakket terræn. Gode vandrestøvler anbefales, da området er højtliggende og ujævnt, og besøgende bør afsætte tid til at udforske hele komplekset.

En russisk forsker dokumenterede i midten af 1800-tallet, at bistader blev holdt inden for klosterets område som en del af den daglige drift. Denne detalje afslører, hvordan samfundet styrede fødevareproduktionen og levede selvforsynende side om side med deres religiøse pligter.