St. Leopold, Barokkirke i Wiener Neustadt, Østrig

St. Leopold er en senbarok sal-kirke opført 1737–1743 foran Wiener Neustadts tidligere Wien-port, med et jesuiterkollegium mod øst forbundet via en gang på overetagen. Det kvadratiske skib har to fag med ovale hvælvinger, et sydligt våbenhus med pulpitur og tårn mod Wiener Straße samt et kvadratisk kor mod nord. Orglet fra 1840'erne med 10 stemmer er af Christoph Erler.

Kirken blev bygget 1737–1743 og indviet i 1745, finansieret af testamentet fra generalløjtnant Franz Leopold von Zungaberg, som døde i 1735. Efter jesuiterordenens ophævelse i 1773 blev kirken sognekirke i 1791. Det tilstødende tidligere jesuiterkollegium blev saltkontor i 1773, var militærhospital 1783–1903, husede bymuseet 1904–1990 og har siden 1992 været Wiener Neustadts byarkiv.

Kirken er viet til Sankt Leopold og blev finansieret gennem testamentet fra generalløjtnant Franz Leopold von Zungaberg, som døde i 1735. Korridoren på overetagen, der forbinder kirken med det tidligere jesuitkollegium, er stadig synlig. I kælderen ligger siden 1984 mødelokalet for den katolsk-østrigske studenterforening Babenberg i Wiener Neustadt, medlem af Mittelschüler-Kartell-Verband.

Kirken ligger uden for de gamle bymure langs Wiener Straße, en hovedvej, der er let at nå. Pladsen foran kirken er åben, hvilket giver fri adgang til bygningen og nærliggende monumenter, herunder det barokke kors og rester af den romerske vej.

Kirken blev bygget oven på rester af en romersk vej, der engang forbandt Wien med andre regioner, og spor af denne gamle vej er stadig synlige på kirkepladsen i dag. Siden 1980'erne har kirkens kælder rummet et mødelokale for et katolsk studenterfællesskab kaldet Babenberg, som fortsat bruger rummet.