Kulm, Bjergtop i Steiermark, Østrig

Kulm er en bjergtop, der rejser sig i Randgebirge-bjergkæden, beliggende mellem Stubenberg og Puch bei Weiz i Steiermark. Terrænet består for det meste af skovklædte skråninger med spredte enge og klippefremspring synlige i hele landskabet.

Bebyggelsen på Kulm går tilbage til kobberalderen, dokumenteret i 1977 af keramikfund fra udgravninger af Diether Kramer fra Joanneum i Graz. I yngre bronzealder (900–700 f.Kr.) blev top-plateauet befæstet med en jordvold og terrasser med plads til 300 indbyggere. En fibula fra omkring 400 f.Kr. er blandt de ældste beviser på keltisk tilstedeværelse i Steiermark, og i 1. århundrede f.Kr. blev et keltisk oppidum med mur og stor port opført på toppen.

Frilandsmuseet Kulm-Keltendorf, anlagt efter udgravningerne, der begyndte i 1977, og flyttet længere ned ad skråningen i 1999, genskaber ti bygninger fra en keltisk bosættelse. Historikeren Titus Lantos står for formidlingen af kelternes levevis og boligforhold på toppen. Navnet Kulm, belagt som Chulm i 1396, kan stamme fra urslavisk *chlm eller latinets culmen og henviser til bjergets kegleform.

Ruterne følger skovstier og grusveje, som varierer i sværhedsgrad afhængigt af den valgte sti. Vandring er mest behagelig i de varmere måneder, når stierne er tørre og velholdte.

Grænsen mellem distrikterne Weiz og Hartberg-Fürstenfeld går direkte over toppen, så en besøgende kan stå i to distrikter på én gang. Det østrigske militær bruger også Kulm som et af seks steder til mobil radar i Goldhaube-systemet; under udsendelse indhegnes antenneområdet, men toppen er stadig tilgængelig.