Kellerspitzen, Bjergtop i Karniske Alper, Østrig og Italien.

Kellerspitzen er et dobbelttoppet bjerg på Kellerwand-ryggen i De Karniske Alper, hvor den danner grænsen mellem Østrig og Italien. Den østlige hovedtop når 2774 m, den vestlige Grohmannspitze 2718 m. Nordvæggen falder 800 m mod Valentintal, sydvæggen omkring 500 m mod Keller-karet.

Den første bestigning af vesttoppen (Grohmannspitze, 2718 m) blev foretaget den 15. juli 1868 af Paul Grohmann med guiderne Josef Moser og Peter Salcher; et tordenvejr forhindrede dem i at nå hovedtoppen. Østtoppen (2774 m) blev besteget den 13. juli 1878 af Giovanni Hocke med Adam Riebler. I 1915–1918 var kammen en fastfrosset frontlinje; stillinger og skjul er bevaret.

Det tyske navn Kellerspitzen kommer fra Kellerwand-ryggen; de italienske navne Creta delle Chianevate og friuliske Crete de Cjanevate stammer fra karstfordybningen La Chiavenate under sydvæggen. Den gamle krigstidsforsyningsvej mellem de to toppe gør i dag overgangen lettere for besøgende.

Klatrere har brug for tekniske færdigheder og ordentligt udstyr for at nå toppen sikkert, da klippeafsnittene kræver koncentration og erfaring. De varmere måneder byder på de bedste betingelser for et forsøg, med klare stier og stabilt vejr.

Lige under den nordlige væg ligger Eiskar-gletsjeren, en af de sydligste gletsjere i Østrig og en sjælden isformation på denne breddegrad. Nærheden til denne gletsjer gør toppen til et særligt mål for dem, der er interesseret i alpine isformationer.