Ruine Hohenwang, Slotruin i Langenwang, Østrig

Ruinen Hohenwang er en langstrakt borgruin, orienteret fra sydvest til nordøst, cirka 90 meter lang, på en klippefremspring 650 meter over havet. Den består af en hovedborg og to forborge adskilt af grave. Højborgens skjoldmur og hovedporten er bevaret inden for deres ringmure. Fra 1200- til 1600-tallet blev anlægget udvidet med en palas, en galleri, en forborggang, en bastion og en repræsentativ portbygning, men uden kernetårn.

Slottets kerne går tilbage til 1100-tallet; opførelsen tilskrives Erchinger I. von Landesere og fandt sandsynligvis sted mellem 1122 og 1160. Det nævnes første gang i et dokument i 1222. I 1477 blev det erobret af kong Matthias Corvinus, og ungarske lejesoldater holdt det til slutningen af 1400-tallet. Et jordskælv og stentyveri forårsagede alvorlige skader fra slutningen af 1700-tallet, og bombning under Anden Verdenskrig ødelagde yderligere dele.

Borgens navn gik videre til den adelsslægt, der besad den: Landesere kaldte sig fra 1100-tallet herrer af Hohenwang. I 1240 standsede minnesangeren Ulrich von Liechtenstein her på sin turneringsrejse og udfordrede Erchinger II til duel; efter sigende red de seks gange mod hinanden og brød hver gang deres lanser uden at kaste modstanderen af sadlen. I sit værk Vrowen dienst kaldte han borgen »hus ze Hohenwang«.

Stedet kan nås via markerede vandrestier og vedligeholdes af Foreningen Hohenwang Slot. Besøgende bør bære solidt fodtøj og afsætte tid til den opadgående gåtur.

En krønike fra 1400-tallet beskriver slottets indre: et kapel, et tjenerrum, en stor sal, fire kældre, et badeværelse, et køkken og en stald til tolv heste. De tre porte, to med falddøre, voldgraven og de stejle klipper mod syd, vest og nord gjorde et stormløb vanskeligt.