Burgruine Hohenburg auf Rosenberg, borgruin i Lurnfeld, Østrig

Borgruinen Hohenburg på Rosenberg er en forfalden højborg på en smal klipperyg over Drava-dalen, på Ankogelgruppens sydskråning. Området er omkring 80 meter langt og kun 12 meter bredt, med en gravlignende sænkning i midten. De få bevarede murrester går tilbage til 1100-tallet, og anlægget tyder på en middelalderlig sektionsborg.

Først nævnt som castrum Hohenburc i 1142 var borgen sæde for de bayerske grever af Lurn, som administrerede Lurngau. Den sidste greve, Altmann, blev fyrstebiskop af Trento i 1124; ved hans død i 1149 overgik borgen til ærkestiftet Salzburg. I 1263 mæglede hertug Ulrich III en deling mellem Salzburg og Ortenburgerne, og i 1311 forlenede ærkebiskop Konrad IV en del af borgen til Ortenburgernes sønner.

Kapellet her blev omdannet til pilgrimskirken Maria in Hohenburg i 1707, hvilket markerer, hvordan dette sted skiftede fra militær brug til åndelig betydning. I dag kan besøgende se, hvordan middelalderlige befæstninger nogle gange fandt nytt formål og betydning i senere århundreder.

Stedet er tilgængeligt til fods og giver besøgende mulighed for frit at udforske ruinerne uden begrænsninger. Den stejle placering på klipperyggen kræver solidt fodtøj og sikkert fodfæste for at navigere sikkert i resterne.

Den ekstremt smalle bredde på kun 12 meter strakt over 80 meters længde afslører, hvordan middelalderlige bygmestre tilpassede deres design til vanskeligt terræn. Denne usædvanlige proportion gør det til et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan befæstninger blev tilpasset det naturlige landskab.