Burgruine Peggau, Slotruin i Peggau, Østrig

Burgruine Peggau er en middelalderlig fæstning med et rektangulært keep med bevarede krydshvælv og en stærk ringmur med udsigt over Murdalens udløb. Ruinerne ligger højt på en stejl klippe, med synlige arkitektoniske elementer, herunder det indre kapel, der stadig står inden for de befæstede mure.

Borgen blev sandsynligvis bygget i 1100-tallet af de frie herrer af Peggau, senere greverne af Pfannberg, for at beskytte vejen fra Murdalen til Tanneben. Den blev ødelagt omkring 1270 under adelssammensværgelsen mod kong Ottokar II Přemysl, men genopbygget i 1276. Pfannbergerne havde den indtil 1362, hvor Montforterne arvede den; fra 1652 tilhørte den klosteret Vorau, og efter forvalternes flytning i 1804 blev den overladt til forfald.

Kapellet inde i slottet ærer Sankt Lucia og viser, hvordan bøn og tro var en del af dagliglivet på fæstningen. Det lille tilbedelsesrum minder besøgende om, at sådanne befæstninger var mere end blot militære bygninger; de var også steder, hvor folk udøvede deres tro.

Adgangen til ruinen går over et saddelparti mod syd; klippen falder stejlt mod nord, øst og vest. Indgangen til kernetårnets stueetage ligger mod nord, den oprindelige indgang til første sal mod vest. En lejer bor i ruinen, og i den nordlige del af borggården blev der tilladt en trækonstruktion i lejeperioden.

Det sekskantede skaltårn mellem ringmuren og kernetårnet blev sandsynligvis brugt som alkymistkøkken i det 15. eller 16. århundrede; dens høje, koniske, sekssidede skorsten står stadig. Grev Wolf af Montfort, som boede på borgen, var også alkymist.