Schrammacher, Bjergtop i Zillertal-alperne, Østrig

Schrammacher er en 3.410 m høj top i Tux-kammen i Zillertal-alperne, den næsthøjeste efter Olperer. Dens symmetriske pyramideform og stejle pladevæg mod nordvest dominerer dalbunden i Valser Tal, mens tre gletsjere – Alpeiner Ferner, Oberschrammacher Ferner og Stampflkees – hænger på dens flanker.

Førstebestigningen fandt sted 19. august 1847, da Salzburg-meteorologen og teologiprofessoren Peter Karl Thurwieser nåede toppen sammen med Mayrhofen-førerne Georg Lechner ("Schneider-Jörgl") og Jakob Huber ("Gainer-Jakl") over sydryggen fra en alp nord for Pfitscherjoch. Bestigningen i 1874 af Maurice de Déchy og Hans Pinggera blev længe angivet som den første; fejlen blev rettet i 1901. Fritz Drasch og Johannes Lechner klatrede nordvestvæggen 25. september 1895, og Hermann Buhl ledede dens første vinterbestigning i 1951.

Navnene på førstebestigningens førere lever videre som øgenavne i Mayrhofen-dialekten: Georg Lechner blev kaldt "Schneider-Jörgl" og Jakob Huber "Gainer-Jakl". Peter Karl Thurwiesers bestigning i 1847 med disse to lokale førere blev offentliggjort samme år, men glemt; først i 1901 rettede alpinklubbens tidsskrift historien, efter at Moritz von Déchys klatring i 1874 længe blev angivet som den første.

Klatrere bør forvente tekniske krav og medbringe passende udstyr til ruten. Vejrforholdene i denne højde kan skifte hurtigt, hvilket gør omhyggelig forberedelse afgørende.

Førstebestigningen af nordvestvæggen den 25. september 1895 af Fritz Drasch og Johannes Lechner kom årtier før interessen for store nordvægge fra 1920'erne. I 1951 ledede Hermann Buhl den første vinterbestigning af væggen.