Graz Cathedral, Gotisk katedral i Innere Stadt, Graz, Østrig

Graz Katedral er en sengotisk hallkirke af mursten og kalksten: et bredt midterskib med to smallere sideskibe under ét sammenhængende tag, otte ottekantede søjler bærer hvælvingerne, og bagest er der et barokt orgelpulpitur. Ydersiden er for det meste hvidkalket, og vestportalen fra 1456 er den mest udsmykkede del. Indvendigt oplyser høje vinduer med klart glas og mørk stensprosse midterskibet, og højalteret i året marmor (1730–33) rummer et maleri af sankt Egidius.

Kejser Frederik III beordrede i 1438 en fuldstændig genopbygning af en kirke viet til Sankt Egidius, samtidig med sit nye slot i Graz; den gotiske bygning var stort set færdig omkring 1464. I 1577 overdrog ærkehertug Karl II kirken til jesuitterne, som ændrede den i barokstil. I 1786 blev den under Josef II's reformer ophøjet til katedral for det nye stift Graz-Seckau med Joseph Adam Graf von Arco som første biskop.

Katedralen er viet til Sankt Egidius, Graz' skytshelgen, og sognet fejrer indvielsesdagen 1. maj, en dato knyttet til kejser Frederik III's markedsbrev fra 1441. Fra 1577 til 1773 brugte jesuitterne kirken, og deres symboler er skåret i prædikestolen og korstolene fra 1700-tallet. Paola Gonzagas to elfenbensindlagte brudekister, som jesuitterne genbrugte som relikvarier, står ved koråbningen.

Bygningen ligger i den gamle bydel og er let at nå til fods, med regelmæssige åbningstider i dagtimerne. Besøgende bør vide, at interiøret kan være lukket under religiøse ceremonier, så det hjælper at tjekke på forhånd.

De to elfenbensindlagte brudekister til Paola Gonzaga, lavet til hendes bryllup, blev senere genbrugt af jesuitterne som relikvarier for martyrer og står nu på piedestaler ved korbuen. Korsfæstelsesmaleriet fra 1457 af Conrad Laib fra Salzburg, genfundet i fragmenter, opbevares i katedralen.