Larnaca Salt Lake, Ramsar-vådområde i Larnaca, Cypern

Larnaca Salt Lake er et netværk af fire saltsøer vest for byen, hvoraf tre hænger sammen: størst er Aliki, derefter Orphani, Soros og Spiro, i alt 2,2 km². Om vinteren står de lavvandede bassiner fulde af gråbrunt vand, om sommeren fordamper det og efterlader en saltskorpe og gråt støv. Ved bredden ligger Hala Sultan Tekke.

Boringer og kulstof-14-dateringer viser, at der har været en lagune her i det mindste fra 9000 f.Kr. I bronzealderen gjorde den beskyttede adgang til havet det muligt at anlægge havnen Dromolaxia-Vyzakia i søens nordvestlige del, sandsynligvis forbundet med åbent hav via to naturlige kanaler. Sedimentaflejringer afskar senere lagunen fra havet og skabte søen; saltudvinding er dokumenteret fra denne tid og ophørte i 1986.

På den vestlige bred ligger Hala Sultan Tekke, et helligsted i osmansk islam med graven for Umm Haram, som kilderne kalder Muhammeds amme. Søen hedder Alyki Larnakas på græsk og Larnaka Tuz Gölü på tyrkisk. En lokal legende forklarer saltholdigheden med sankt Lazarus: en gammel kone nægtede ham mad og drikke med henvisning til sine udtørrede vinstokke, og han svarede, at de skulle forblive tørre, og at alt skulle blive en saltsø for evigt.

Søerne ligger mellem Larnaca og Larnaca Internationale Lufthavn, og vej B4 løber langs østsiden. Om vinteren fyldes bassinerne med vand; om sommeren fordamper det og efterlader en saltskorpe og gråt støv. Bredden er salturteskov, så tag lukkede sko og vand med.

Søens salt var engang en vigtig cypriotisk eksportvare; det blev samlet ind med æsler og stablet i store pyramideformede bunker ved bredden. Efterhånden som arbejdsomkostningerne steg, faldt udvindingen og ophørte helt i 1986, hvorefter øen begyndte at importere det meste af sit salt.