Dilmun Burial Mounds, Nekropolis i det nordlige Bahrain

Dilmun-gravhøjene er gravfelter af lave stenkamre omgivet af en ringmur og dækket af jord og grus, samlet på den stenede jord i den nordlige del af Bahrains hovedø. De fleste høje måler omkring 4,5 gange 9 m og er 1–2 m høje; kamrene er sædvanligvis rektangulære med en eller to nicher i den nordøstlige ende.

Højene blev udgravet i februar 1889 af den britiske opdagelsesrejsende J. Theodore Bent og hans kone Mabel Bent, som fandt stykker af elfenben, trækul og strudseæggeskaller, nu på British Museum. I A'ali indeholdt høj 8 tre kileskriftsindskrifter, der nævner Yaglī-'el, søn af Ri'mum, Inzaks tjener i Akarum. I 1950'erne åbnede et dansk hold, der gravede ved Qal'at al-Bahrain, tumuli med genstande fra samme kultur. I 2019 optog UNESCO stedet på verdensarvslisten.

De lokale kalder stedet A'ali-kirkegården. I 1889 udgravede den britiske opdagelsesrejsende J. Theodore Bent og hans kone Mabel nogle høje og fandt stykker af elfenben, trækul og strudseæggeskaller, nu på British Museum. I A'ali indeholdt høj 8 tre kileskriftindskrifter, der nævner Yagli-'el, søn af Ri'mum, Inzak af Akarums tjener.

Højene ligger i den nordlige del af Bahrains hovedø på hård, stenet jord lidt over landbrugsjorden, i områder som A'ali Øst og Vest, Janabiya og Hamad Town. Felterne ved A'ali er lettest at nå fra Manama. Der er ingen markerede stier eller informationstavler; højene står på åben grund, så medbring solidt fodtøj og vand.

Højene ligger i det nordlige Bahrain, ikke i vest, på stenet jord over landbrugsjorden. I A'ali indeholdt høj 8 tre kileskriftindskrifter, der nævner Yaglī-'el, søn af Ri'mum, Inzaks af Akarum tjener; samme tekst er fundet i Qal'at al-Bahrain.