Mount Whitney, Bjergtop i Sierra Nevada, USA

Mount Whitney når 14.505 fod (4.421 meter) over havets overflade, hvilket gør det til det højeste punkt i det kontinentale USA, med granitformationer, der former dets struktur. Toppen danner den østlige kant af Sierra Nevada-bjergkæden langs Tulare og Inyo County-linjen, hvor blotlagte klippeplader og skarpe granitvægge dominerer landskabet over trægrænsen.

Den første dokumenterede bestigning af toppen fandt sted den 18. august 1873, hvor Charles Begole, Albert Johnson og John Lucas gennemførte deres ekspedition. Toppen blev opkaldt for at ære Josiah Whitney, som arbejdede som Californiens statsgeolog og udførte omfattende undersøgelser af regionen i løbet af det 19. århundrede.

I sommermånederne deler vandrere fra hele verden toppen og udveksler historier om deres flerdages tilgang eller opslidende endagsklatring. Mange besøgende underskriver topregistret, der opbevares inde i shelteren, som er blevet et fælles minde for alle, der når det højeste punkt i de nedre 48 stater.

Vandrere skal sikre tilladelser gennem et konkurrencepræget lotterisystem, da kun 100 dagsturvandrere og 60 backpackere kan få adgang til stien dagligt fra maj til november. Højden forårsager højdesygesymptomer for mange besøgende, så det bliver vigtigt at akklimatisere gradvist og være klar til at vende om ved de første tegn på ubehag.

Top shelteren, bygget i 1909 af Smithsonian Institution, forbliver som en permanent struktur på det højeste punkt i det kontinentale USA. Mindre end 100 miles (160 kilometer) mod vest ligger Death Valley, det laveste punkt i Nordamerika, hvilket giver denne region den største højdeforskel på kontinentet.