Cascadia subduction zone, Subduktionszone i USA og Canada

Cascadia-subduktionszonen er en stor forkastning mellem to tektoniske plader under Stillehavets havbund ud for Nordamerikas kyst, der løber fra det nordlige Californien til British Columbia. Zonen markerer grænsen, hvor Juan de Fuca-pladen glider under den Nordamerikanske plade, og strækker sig omkring 700 miles i længden.

Den 26. januar 1700 ramte et jordskælv med styrke 9 her, med virkninger helt til Japan og optegnelser der om ankommende tsunamibølger. Oprindelige folk langs kysten bevarede beretninger om begivenheden gennem generationer, som senere passede med videnskabelige data.

Oprindelige folk i det nordvestlige Stillehavsområde bevarede viden om tidligere jordskælv gennem mundtlige traditioner og dokumenterede ændringer i land og havstrømme.

Forskere overvåger denne forkastning kontinuerligt ved hjælp af sensorer langs kysten for at spore bevægelser i jordskorpen. De indsamlede data hjælper regionale myndigheder med at udvikle evakueringsplaner og tidlige advarselssystemer for samfund langs Stillehavskysten.

Langs kysten står det, man kalder spøgelsesskove med døde træstubbe, der sank under havniveau under det sidste store jordskælv. Disse bevarede rester viser tydeligt, hvordan landet pludseligt faldt under tidligere begivenheder, og i nogle områder satte sig flere meter lavere end før.