British West Indies, Tidligere koloni i Caribien

Britisk Vestindien var et koloniterritorium i Caribien, der strakte sig fra de Små til de Store Antiller. Området omfattede Jamaica, Barbados, Trinidad, Leeward Islands og flere mindre territorier.

Storbritannien fik kontrol over forskellige caribiske øer gennem traktater med Frankrig, Spanien og Nederlandene mellem 1600- og 1900-tallet. Territorierne forblev under britisk administration, indtil de gradvist opnåede uafhængighed i løbet af 1900-tallet.

Sukkerplantagesystemer formede øsamfundet i århundreder i hele regionen. Mange bosættelser voksede op omkring havnebyer og sukkermøller, hvis stensruiner stadig står blandt tropisk vegetation i dag.

Mange forter, plantagehuse og kolonibygninger fra denne periode er nu åbne som museer eller kulturarvssteder. De fleste ligger i kystbyer, tilgængelige med lokale færger eller veje.

Hver ø udviklede sine egne arkitektoniske stilarter, der blandede britiske koloniformer med afrikanske og franske påvirkninger. Markedshaller, domhuse og kirker fra den æra har ofte farverig træbeklædning og åbne gallerier designet til at modvirke varmen.