Lake Hillier, Saltsø på Middle Island, Recherche-arkipelaget, Western Australia

Dette vandområde måler 600 meter (1970 fod) i længden og 250 meter (820 fod) i bredden og viser lyserødt vand, der står i skarp kontrast til den omkringliggende tætte paperbark- og eukalyptusskov og det blå vand i Sydhavet bagved.

Matthew Flinders' ekspedition nåede Middle Island den 15. januar 1802, og hans dagbogsnotater regnes for den første skriftlige oplysning om søen, som han opkaldte efter William Hillier, besætningsmedlem på HMS Investigator, der døde af dysenteri den 20. maj 1803, før skibet forlod øen. I 1889 flyttede Edward Andrews til øen med sine to sønner for at udvinde saltforekomsterne og rejste efter omkring et år; foretagendet mislykkedes blandt andet, fordi det indsamlede salt var giftigt at spise.

Aboriginal-samfund kendte til dette vandområde længe før kolonibosættelsen og forstod dets plads i økosystemerne på øerne i Recherche-arkipelaget og de naturlige træk, der definerer denne fjerntliggende kystregion.

Besøgende kan observere den gennem daglige rundflyvninger fra Esperance Lufthavn, da Middle Island forbliver ubeboet og underlagt adgangsrestriktioner. Bådture sejler rundt om øen uden at lande, mens charterflyvninger giver optimale visningsforhold fra oven.

Mikroalgen Dunaliella salina og halofile bakterier genererer den vedvarende farve, der forbliver synlig selv i ekstraherede vandprøver. Forskere fortsætter med at undersøge den præcise kombination af organismer, der er ansvarlige for at opretholde denne usædvanlige permanente farve hele året.