Parc national marin de Fernando de Noronha, beskyttet marint område i Brasilien

Den marine nationalpark Fernando de Noronha består af vulkanske toppe, der rejser sig fra en undersøisk kæde. Den omfatter næsten 70 procent af hovedøen, 21 øer og holme samt tilstødende farvande på 10.927 hektar. Den blev oprettet ved føderalt dekret den 14. september 1988 og forvaltes af ICMBio; den beskytter de eneste eksempler på isoleret atlantisk skov og oceanisk mangrove i Sydatlanten.

Øgruppen blev optaget i Verdens naturbeskyttelsesstrategi fra 1980 som et område med høj prioritet for bevarelse. I 1982 blev et biologisk reservat på 70 hektar oprettet, og i 1985 begyndte afdelingen for nationalparker at overveje en nationalpark. Dekret 96.693 oprettede parken den 14. september 1988 efter offentligt pres og øgruppens indlemmelse i Pernambuco, hvilket svækkede indflydelsen fra guvernør Fernando Mesquita, som modsatte sig beskyttelsesområdet.

Parkens navn hylder Fernão de Noronha, den portugisiske opdagelsesrejsende, som i 1504 modtog øgruppen som arveligt kaptajnskab. Reservatet er også knyttet til det biologiske reservat Rocas-atollen, cirka 150 km mod vest, og begge blev den 25. januar 2018 udpeget som Ramsarområde (vådområde af international betydning). Parken forvaltes af Chico Mendes-instituttet for bevarelse af biodiversitet (ICMBio).

Parken administreres af ICMBio, og dens forvaltningsplan blev revideret den 29. november 2010. Landdelen udelukker landsbyen Vila dos Remédios, morros Meio og Pico, lufthavnen og visse beboede områder på nordvestkysten. Den marine zone når dybder på 200 til 1.000 meter og omfatter et koralrev.

Rocas-atollen, en del af samme beskyttelseskompleks omkring 150 km vest for Fernando de Noronha, er et elliptisk rev med to små øer. Ved lavvande fyldes dens laguner og tidevandsbassiner med fisk, krebsdyr, svampe, bløddyr og koraller – et syn, som få besøgende forbinder med parken på hovedøen.