Escambray Mountains, Lavt bjergområde i det centrale Cuba

Escambray-bjergene, også kaldet Guamuhaya-massivet, strækker sig omkring 80 km fra øst til vest gennem provinserne Sancti Spíritus, Cienfuegos og Villa Clara. Floden Agabama deler dem i Guamuhaya-bjergene mod vest og Sierra de Sancti Spíritus mod øst. Pico San Juan er den højeste top med 960 m, efterfulgt af Caballete de Casas, Gavilanes, Loma de Banao, Caja de Agua og Pico Tuerto.

Escambray-bjergene gav tilflugt til Cubas oprindelige befolkning og til kæmpere fra Mambí-hæren under uafhængighedskrigene 1868–1898. I 1957–1958 husede de guerillakæmpere fra 26. juli-bevægelsen, Det Revolutionære Direktorat 13. marts og Escambrays Anden Nationale Front mod Fulgencio Batistas hær. Fra 1959 til 1965 var bjergene skueplads for Escambray-oprøret og et planlagt tilflugtssted under invasionen i Svinebugten, som dog aldrig blev brugt som sådant.

Bjergkæden har to forskellige regionale navne, der afspejler den lokale geografi: Guamuhaya i vest og Sierra de Sancti Spiritus i øst. Disse opdelinger har betydning for de lokale beboere, da hver sektion har udviklet sin egen karakter og lokale identitet.

Området er tilgængeligt ad veje, der fører ind i bjergene, især til Topes de Collantes naturreservat med markerede stier og udsigtspunkter. Det er bedst at besøge i de tørrere måneder, da regnperioder kan gøre stierne glatte og navigationen vanskelig.

Caballete de Casas, en vanskeligt tilgængelig højslette på 630 meter i Sancti Spíritus kommune, var Che Guevaras basislejr fra 1958 til slaget ved Santa Clara. Stedet og dets historiske anlæg er bevaret som nationalt monument, lokalt kendt som Comandancia del Che en el Escambray; toppen nås ved at klatre til fods.