Desembarco del Granma National Park, Verdensarvs-nationalpark i Granma-provinsen, Cuba

Desembarco del Granma Nationalpark beskytter den vestlige ende af Sierra Maestra i kommunerne Niquero og Pilón, provinsen Granma. Kalkstenshavterrasserne strækker sig fra 180 m under havets overflade til 360 m over den, med op til 20 hævede niveauer, det højeste ved Punta Escalereta. Området dækker 32.576 ha, hvoraf 26.180 ha er land og 6.396 ha hav.

I december 1956 gik en gruppe revolutionære i land her, hvilket markerede starten på den væbnede kampagne, der førte til den cubanske revolution. Parken har sit navn efter det fartøj, der bragte dem til denne kyst.

Columbus nåede denne kyst i maj 1494 på sin anden rejse og noterede et folkerigt distrikt, som han kaldte den indianske provins Macaca. Talrige arkæologiske lokaliteter i parken vidner om disse bosættelser. Fra anden halvdel af 1500-tallet gjorde afsides beliggenhed og tætte skove området til et tilflugtssted for kapere og pirater som John Hawkins og Henry Morgan.

I parken findes ingen bebyggelser ud over Cabo Cruz og Alegría de Pío, og kilderne angiver, at terrasserne er utilgængelige, så adgangen arrangeres fra Niquero eller Pilón. Det varme, tørre klima har et gennemsnit på 26 °C og 300 til 1200 mm regn om året, hvor varmen er den største begrænsning. Fyret i Cabo Cruz, åbnet 5. maj 1871, er et fast pejlemærke på sydkysten.

Kystlinjen i parken indeholder en af de bedst bevarede sekvenser af marine terrasser i Caribien, dannet ved langsom hævning af landet gennem millioner af år. Disse trinvise formationer er synlige fra kysten og giver klinterne et lagdelt, næsten arkitektonisk udseende.