Aztec sun stone, Skulptur på Nationalmuseet for Antropologi, Mexico City, Mexico

Den aztekiske solsten er en rund plade af olivinbasalt med en diameter på 3,6 meter og en tykkelse på 98 centimeter, der vejer omkring 24.590 kilogram. Dens ru gråbrune overflade bærer koncentriske ringe i lavt relief: et centralt ansigt med vidt åbne øjne og åben mund, otte kileformede spidser og et ydre bånd af små firkantede felter, som hver rummer en særskilt figur. To slanger omkranser den nedre kant.

Stenen blev udskåret under Moctezuma II's regeringstid mellem 1502 og 1520, hvilket hans navnglyf i den centrale skive viser. Efter erobringen blev den begravet på Zócalo efter ordre fra ærkebiskop Alonso de Montúfar. Den blev genopdaget den 17. december 1790 under reparationer af Mexico Citys katedral og flyttet til Nationalmuseet for Antropologi i 1964.

Navnet aztekisk kalender blev givet af Antonio de León y Gama efter genopdagelsen i 1790, men selve udskæringen gengiver Mexica-kalenderens cyklusser: måneder på 20 dage, år på 18 måneder og perioder på 52 år. Man kan skelne ansigtet i midten og ringen af små firkantede felter med en egen figur i hvert.

Skulpturen står oprejst i Mexica Hall på stueetagen, hvor du kan se den fra flere vinkler. Færre besøgende samles i dette rum om morgenen, hvilket giver en roligere oplevelse.

Det centrale ansigt blev skæmmet af kugler, som soldater fra USA's hær affyrede mod stenen, da de besatte Zócalo under den mexicansk-amerikanske krig, selvom engelske kilder ikke finder bevis for en sådan skade. General Winfield Scott overvejede at tage den med til Washington som krigstrofe.