Sierra Madre del Sur pine-oak forests, Skov og WWF-økoregion i det sydlige Mexico

Sierra Madre del Surs fyrre- og egeskove udgør en økoregion på 61.200 km² på de højere skråninger af en øst-vestgående bjergkæde parallelt med Mexicos sydlige stillehavskyst, i delstaterne Michoacán, Guerrero og Oaxaca. Egeskove vokser mellem 1.900 og 2.500 m med Quercus magnoliifolia og Q. castanea samt spredte Pinus montezumae; tågeskove omkring 2.300 m; fyrre-egeskove ved 2.400–2.500 m; ædelgranskove over 3.000 m.

Økoregionens grænser følger Sierra Madre del Sur, en øst-vestlig bjergkæde parallelt med Mexicos sydlige Stillehavskyst. Fyrre- og egeskovene dækker dens højere skråninger, mellem cirka 1.900 og 2.500 meter, hvor egeskove, tågeskove, fyrre-egeskove og granskove afløser hinanden med højde og nedbør. De lavere skråninger er omkranset af tørskovene i Jalisco, Balsas og det sydlige Stillehav.

Navnet på økoregionen kommer fra bjergkæden Sierra Madre del Sur, hvis højere skråninger den dækker i Michoacán, Guerrero og Oaxaca. Blandt beskyttelsesområderne er Omiltemi statslige økologiske park og General Juan Álvarez nationalpark, opkaldt efter steder og personer i regionen. Hvidstrubet skade kaldes også Omiltemi-skade efter byen i Guerrero, hvor den lever.

Kun 2,9 % af økoregionen ligger i beskyttede områder, blandt dem Omiltemi State Ecological Park i Guerrero, General Juan Álvarez Nationalpark og Tehuacán-Cuicatlán Biosfærereservat. Skovene dækker de høje skråninger af en bjergkæde, der løber øst-vest over kystsletten ved Stillehavet, så adgangen foregår ad bjergveje, og terrænet er stejlt. Vegetationen skifter med højden: egeskove mellem 1.900 og 2.500 m, tågeskov omkring 2.300 m, fyrre- og egebevoksninger på 2.400-2.500 m og granskove over 3.000 m.

Skoven er hjemsted for omkring 160 fuglearter, herunder den korttoppede coquette-kolibri, der kun findes i en lille lomme af dette økosystem. Dette snævre geografiske område gør denne lille fugl til en sjælden opdagelse for fuglekiggere.