Gulf of Venezuela, bugt i Colombia og Venezuela

Venezuelabugten ligger mellem Guajira-halvøen i Colombia og Paraguaná-halvøen i Venezuela og dækker omkring 6.500 kvadratmil (17.000 kvadratkilometer). Denne bugt forbinder det åbne Caribiske Hav med Maracaibo-søen gennem Tablazo-bugten og danner en naturlig passage mellem to lande.

Europæiske sejlere nåede først disse farvande i 1499, da Alonso de Ojeda og Amerigo Vespucci udforskede kysten efter at have sejlet gennem De Nederlandske Antiller. Deres rejse markerede begyndelsen på europæisk kortlægning af denne region og førte senere til etableringen af flere havnebyer langs begge kyster.

Den maritime grænsedragning i bugten er fortsat genstand for diplomatiske forhandlinger mellem Venezuela og Colombia, hvilket påvirker regionale forbindelser og territoriale krav.

Dette farvand fungerer som en vigtig sejlrute, især for olietransport, der bevæger sig gennem en menneskeskabt kanal fra Maracaibo-søen til det åbne hav. Besøgende kan udforske kyststrækninger på begge sider, selvom kysterne ofte oplever blæsende forhold og stærke strømme.

Flere floder, herunder Motatán, Escalante, Chama og Catatumbo, strømmer indirekte ud i farvandet her gennem Maracaibo-søen og bringer ferskvand fra Andesbjergene. Dette møde mellem flod- og havvand skaber skiftende saltholdighedsniveauer og påvirker livet for mange fiskearter i regionen.