Lake Ilopango, Vulkansk kratersø i det centrale El Salvador

Ilopango-søen fylder en 8 gange 11 km stor vulkansk caldera i det centrale El Salvador, ved grænsen mellem departementerne San Salvador, La Paz og Cuscatlán. Dens takkede kant hæver sig 100 til 500 m over vandet, som er 230 m dybt. Det er landets største naturlige sø.

Tierra Blanca Joven-udbruddet fik calderaen til at kollapse mellem 410 og 535 e.Kr., men iskerner fra Grønland og et forkullet træ i asken daterer hændelsen til 431. Det udsendte 37–82 km³ materiale, en hændelse med VEI 6 og en af de største i de sidste 7000 år, og begravede mayabopladser. Det eneste historiske udbrud, fra 31. december 1879 til 26. marts 1880, dannede lavadommen Islas Quemadas.

Ved spaniernes ankomst registrerer Relación de Marroquín fra 1532 pipilbebyggelser omkring søen: Gilopango-Tonacatepeque, Purulapa, Tepezonte og Chinuapa. Indbyggerne fiskede blandt andet søens olominas.

Søen ligger umiddelbart øst for San Salvador ved grænsen mellem departementerne San Salvador, La Paz og Cuscatlán. Overskydende vand løber via Jiboa-floden ud i Stillehavet. Ved Cerros Quemados dykker besøgende ned til 27–30 m og finder en sandstrand under vandet. Den internationale flybase Ilopango holder årlige flyveshows over søen.

Calderaens eneste historiske udbrud varede fra 31. december 1879 til 26. marts 1880 og byggede en lavadome, der nåede overfladen og dannede Islas Quemadas. Samme begivenhed hævede søens vandstand og forårsagede jordskred og sprækker i de nærliggende landsbyer. I dag dykker man ned til dommen ved Cerros Quemados, hvor en undersøisk sandstrand ligger i 27 til 30 meters dybde.