Hawaiian tropical rainforests, Økoregion for tropisk regnskov på Hawaii-øerne, USA.

Hawaiis tropiske fugtige skove udgør en WWF-økoregion (OC0106) på 6.700 km² på de store øers vindexponerede skråninger, fra kystnær mesisk skov ved havniveau til fugtig skov mellem 1.250 og 1.700 m. Kronetaget domineres af ʻōhiʻa lehua (Metrosideros polymorpha) og koa (Acacia koa), med træbregner af slægten Cibotium og epifyttiske bregner, mosser og orkidéer på stammerne. Moser på bjergplateauer bærer dværg-ʻōhiʻa og star.

Disse skove udviklede sig i fuldstændig isolation gennem millioner af år, hvilket resulterede i hundredvis af arter, der ikke findes andre steder i verden. Kolonisering af planter og dyr kom primært gennem vind og fugle, som bar frø og sporer over enorme afstande.

De polynesiske introduktioner kukui, milo, noni, pia og kī har vokset i kystskovene i 1.000–2.000 år sammen med de hjemmehørende hala og hau. Tre orkidéer er endemiske for Hawaiʻi: Anoectochilus sandvicensis, Liparis hawaiensis og Peristylus holochila. Skoven er også det vigtigste levested for nēnē, Hawaii-gåsen, som lever i de højere vindudsatte zoner og er klassificeret som sårbar.

Denne økoregion er ikke ét sted: den findes især i bjergområder på de større øer, for eksempel Olaa Forest i Hawaiʻi Volcanoes National Park. Skov i lavere højder er i vid udstrækning fældet til græsning og landbrug, og forvildede svin og hjorte skader det, der er tilbage. Bliv på afmærkede stier som parkens trægange for at begrænse skader på jord og rødder.

Disse skove mangler indfødte myrer, en fravær der formede usædvanlige overlevelsesstrategier hos andre insekter, der lever her. Møllarver udviklede sig til rovdyr og udfyldte en økologisk rolle, som myrer har i skove andre steder.