Lorentz National Park, nationalpark i Papua, Indonesien

Lorentz National Park dækker 25.056 km2 i provinserne Centralpapua, Højlandspapua og Sydpapua, fra ækvatoriale gletsjere på Puncak Jaya 4.884 m ned til mangrover og Arafurahavet. Det er det eneste beskyttede område i Asien-Stillehavsregionen med hele højdeserien af økosystemer, fra hav til alpint tundra og is.

Den hollandske koloniale regering erklærede i 1919 et kerneområde på 3.000 km² som Lorentz Nature Monument. Statusen blev trukket tilbage i 1956 på grund af konflikter med lokalsamfund og jordtvister; i 1978 oprettedes et strengt naturreservat på 21.500 km². Nationalparken blev etableret i 1997 med 25.056 km² og UNESCO-listet i 1999, idet omkring 1.500 km² med minedriftslicenser blev undtaget.

Parken overlapper de traditionelle landområder for otte oprindelige grupper, blandt andre asmat, amung, dani, sempan og nduga; befolkningen anslås til mellem 6.300 og 10.000 personer. Deres etnobotaniske og etnozoologiske viden om parkens planter og dyr er dårligt dokumenteret. Naturbeskyttelsesplaner skal tage hensyn til deres behov.

Adgang til parken kræver tilladelser og erfarne guider, især for fjerntliggende områder. Terrænet er udfordrende, og grundig forberedelse er nødvendig, før man planlægger besøg eller aktiviteter.

Parken indeholder Puncak Jaya, en af de højeste toppe på den sydlige halvkugle med ækvatoriale gletsjere, der stadig er synlige i dag. Denne kombination af ekstrem højde nær ækvator gør isen der til et usædvanligt naturfænomen.