Mount Lamington, Stratovulkan i Oro-provinsen, Papua Ny Guinea

Mount Lamington er en andesitisk stratovulkan i Oro-provinsen, omkring 10 km sydsydvest for Popondetta, der rejser sig 1.680 m over kystsletten nord for Owen Stanley-bjergene. Toppkomplekset af lavadomer og kraterrester hviler på en svagt skrånende base af vulkanoklastiske aflejringer gennemskåret af radiale dale, og fra det brudte krater løber en bred skreddal mod nord.

Vulkanen oplevede et ødelæggende udbrud i 1951, der ødelagde byen Higaturu og omkringliggende områder. Dette udbrud var et af de dødeligste i regionen og forårsagede massive ændringer i det lokale landskab og bosættelser.

Bjergets navn ærer Charles Cochrane-Baillie, 2. baron Lamington, guvernør i Queensland 1896–1901. Før 1951 havde de omkringboende ingen overleveringer om udbrud og anså den skovklædte top for et slukket bjerg, så udbruddet kom uden varsel.

Lavadomen på toppen, 570 m høj og 1 km³ stor, står stadig i det åbnede krater, og den brede lavinedal løber nordpå derfra. Adgangen er fra Popondetta, cirka 10 km nord-nordøst. Vulkanen har været stille siden det sidste udbrud i 1956, men terrænet er stejlt, og skoven er tæt.

Før 1951 fandtes ingen registrerede udbrud, så de omkringboende anså den for en udslukt vulkan. Dets første historiske udbrud den 18. januar 1951 rev store dele af nordsiden bort. En lavadom, der opstod bagefter, ligger stadig nær toppen.