Lake Taupō, kratersø på Nordøen, New Zealand
Tauposøen er New Zealands største sø, en kratersø i calderaen af Taupovulkanen på Nordøen. Den er 40 km lang, 28 km bred, dækker 622 km² og når 160 m i dybden. Dens takkede bredlinje omkranses af skråninger på 500 til 700 m, og øen Motutaiko ligger 3,4 km fra den sydøstlige bred.
Taupō-vulkanens Ōruanui-udbrud for omkring 26.500 år siden udsendte næsten 1.200 km³ aske og pimpsten, over hundrede gange Pinatubo-udbruddet i 1991. Magmakammeret kollapsede derefter og dannede en caldera på 140 km², som gennem tilstødende nedstyrtninger voksede til over 500 km². Vand fra et 3.487 km² stort opland fyldte sænkningen, indtil det brød igennem ved nutidens Taupō og dannede Huka Falls.
Søen har dyb betydning for Ngāti Tūwharetoa-folket, hvis historie er synlig i klippeudskæringer ved Mine Bay. Disse udskæringer fortæller historier om navigatører og holder folk forbundet med deres forfædre.
State Highway 1 løber langs østbredden, mens State Highways 32 og 41 passerer vest for søen. Vandstanden holdes mellem 355,85 og 357,20 m af kontrolsluser bygget ved Waikato i 1940-41. Det eneste afløb er Waikato ved den nordøstlige ende, hvor Huka Falls falder omkring elleve meter.
Tauposøen har kun ét udløb, Waikato-floden ved dens nordøstlige ende, og vandstanden holdes mellem 355,85 og 357,20 m af reguleringsluger bygget i 1940-1941 til de otte vandkraftværker ved Waikato. Lugerne dæmper oversvømmelser og sikrer en minimumsstrømning på 50 m³/s i floden.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 94.140 bidragydere verden over.
