Kaikōura Peninsula, Halvø i Kaikōura-distriktet, New Zealand

Kaikōura-halvøen er en landform, der strækker sig omkring 5 kilometer ud i Stillehavet, omkranset af kalkstensklipper og bølgeudskårne platforme. Kystlinjen afslører forskellige geologiske formationer skabt af vedvarende erosion og bevægelse.

Māori beboede halvøen i omkring 1000 år og brugte den som base for moajagt og indsamling af krebs; befæstede terrasser er stadig synlige på lidar-billeder. I 1800-tallet blev europæiske hvalfangststationer oprettet, og hvalfangsten sluttede i 1922. Kaikōura-jordskælvet i 2016 hævede den centrale del af halvøen oven på tidligere hævninger.

Mundtlig maorisk tradition fortæller, at halvguden Māui stod på denne halvø og fiskede Nordøen op, kaldet Te Ika a Māui (Māuis fisk), mens Sydøen er Te Waka a Māui (Māuis kano). Maori har boet her i omkring 1000 år og brugte halvøen som base for moajagt og indsamling af krebs. Befæstede terrasser ses stadig på lidarbilleder.

Flere vandreruter krydser halvøen og giver adgang hele året til at observere havdyr og geologiske formationer. Ruterne varierer i længde og sværhedsgrad, så det er en god idé at medbringe et kort eller en guide for at finde den bedste rute til dit konditionsniveau.

Terrasserne på halvøen er gamle bølgeslebne platforme, hver skåret ved havniveau og derefter løftet op, før den næste blev dannet; den ældste ligger øverst og er omkring 110.000 år gammel. På nogle terrasser står rauker, kegleformede rester af tidligere skråninger.