Nino Konis Santana National Park, Nationalpark i det østlige Østtimor

Nino Konis Santana Nationalpark omfatter 123.600 hektar ved Østtimors østlige spids, heraf 68.000 hektar land og 55.600 hektar hav. Landdelen rummer kalkstenskæden Paitchau med grotter og jordfaldshuller, Fuiloro-plateauet, Ira Lalaro-søen og hvide sandstrande; havområdet ligger i Koralttrekanten.

Tutuala-stranden og den tilstødende skov blev et vildtreservat i 2000 under UNTAET-forordning 2000/19. Nationalparken blev erklæret den 27. juli 2007 og højtideligt indviet den 4. august 2008 med støtte fra BirdLife International og miljømyndigheden i New South Wales. Udgravninger i klippelyet Jerimalai daterer bosættelsen til over 40.000 år før nu, og Matja Kuru 2 til 32.000 år.

Parken har dyb betydning for fataluku-folket med mere end 200 identificerbare steder, herunder gamle bosættelser, gravpladser og steder, hvor traditionelle ceremonier stadig finder sted. At gå gennem disse områder afslører, hvordan lokalsamfundet fortsat værdsætter sin forbindelse til dette land.

Besøg i tørsæsonen, hvor vandrestier og dykkerforhold er bedst. Parken er afsidesliggende og kræver omhyggelig planlægning, så rejsende bør forberede sig på begrænset infrastruktur og arrangere overnatning i god tid.

I Ira Lalaro-søen lever en ferskvandsskildpadde, som i 2007 blev beskrevet som en timoresisk underart af McCords slangehalsskildpadde, mellemformen mellem Rote-øens form og Chelodina novaeguineae fra Ny Guinea; nogle forskere anser den for en egen art, Chelodina timorensis. Bækken Irasiquero, der afvander søen og forsvinder i det hellige Mainina-hul, er det eneste kendte levested for fisken Craterocephalus laisapi, opdaget af videnskaben i 2005 og en af blot to hjemmehørende ferskvandsfiskearter på Timor.