East Timor–Indonesia border, International og maritim grænse mellem Indonesien og Østtimor, Sydøstasien

Grænsen mellem Indonesien og Østtimor er både en landgrænse og en søgrænse i Sydøstasien. Landgrænsen strækker sig cirka 269 kilometer og adskiller Indonesiens provins East Nusa Tenggara fra de østtimoriske distrikter Bobonaro, Cova Lima og Oecusse.

Grænsen opstod fra koloniale opdelinger mellem portugisisk og hollandsk territorium, formaliseret gennem Lissabontraktaten i 1859 og en afgørelse fra Den Permanente Domstol i 1914. Efter Østtimor opnåede uafhængighed i 1999, fik grænsen sin nuværende internationale betydning.

Samfund på begge sider opretholder særlige traditioner formet af portugisisk kolonihistorie på den østtimoriske side og hollandsk arv i indonesisk territorium. På trods af grænsen deler folk lignende daglige praksisser og lokale skikke, der strækker sig over den politiske opdeling.

Grænseovergange kræver gyldige identitetsdokumenter og pas for rejse mellem de to lande. Det er klogt at tjekke gældende indrejseregler og eventuelle restriktioner hos myndighederne, før man forsøger at krydse grænsen.

Søgrænsen strækker sig ind i det omstridte Timorhav, hvor spørgsmål om jurisdiktionsgrænser og ressource rettigheder forbliver igangværende forhandlingsemner. Denne usikkerhed i den maritime afgrænsning har langsigtede konsekvenser for brugen af naturressourcer i regionen.