Gajah Mungkur Reservoir, Vandreservoir i Wonogiri, Central Java, Indonesien

Gajah Mungkur Reservoir er et vandreservoir i Wonogiri Regency, Central Java, Indonesien. Vandoverfladen dækker syv underdistrikter og holdes tilbage af en dæmning, der rejser sig 40 meter og løber 830 meter fra ende til anden.

Ideen blev fremsat i 1941 af Ir. R.M. Sarsito Mangunkusumo, leder af Mangkunegarans offentlige arbejder, men tog form først efter en JICA-forundersøgelse i 1975 og et design af Nippon Koei. Ministeriet for offentlige arbejder byggede selv dæmningen fra 1976 under Bengawan Solo-projektet, det sidste indonesiske reservoir uden entreprenører. Omkring 41.369 personer fra 45 landsbyer i seks kecamatan blev flyttet, mange til Sumatra. Opfyldningen begyndte i juli 1981, og præsident Soeharto indviede det 17. november 1981; prisen var 111,056 millioner dollar.

Navnet kommer fra Gajah Mungkur-bjergene vest for reservoiret, ikke fra en legende. En statue i rekreativparken Sendang mindes de beboere, der blev flyttet fra 51 landsbyer, hvoraf mange transmigrerede til Sumatra. Både sejler på vandet, og bredderne bruges til fiskeri og hanggliding.

Kystområderne tillader gåture og udsigt over vandet, især om morgenen eller eftermiddagen. Både sejler på reservoiret og bringer besøgende til roligere steder, hvor der opdrættes fisk.

Dette reservoir er det sidste i Indonesien, som ministeriet for offentlige arbejder byggede selv uden entreprenører. Dæmningen ligger nær sammenløbet af Bengawan Solo og Keduang i landsbyen Pokohkidul, Wonogiri. I tørtiden synker vandet og blotlægger en del af bunden, som beboerne planter majs på.