Ujung Kulon National Park, Nationalpark i det vestlige Java, Indonesien
Ujung Kulon Nationalpark er et beskyttet område på den sydvestlige spids af Java i Indonesien, hvor tropisk regnskov, mangrovesumpe, koralrev og åbne græsområder mødes. Landskabet skifter mellem tæt jungle, flade kyststrækninger og små øer ud for kysten, som tilsammen danner et bredt mønster af forskellige levesteder.
Franz Wilhelm Junghuhn udforskede halvøen i 1846, og Krakataus udbrud den 27. august 1883 ødelagde dens bosættelser og efterlod et askelag på omkring 30 cm. Pulau Panaitan blev naturreservat i 1921, området blev erklæret nationalpark i 1992 og optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1991.
Parkens navn henviser til den vestlige spids af Java, hvor fiskerlandsbyer og landbrugsfamilier i generationer har levet side om side med beskyttede zoner. Besøgende ser indimellem traditionelle træbåde, der stadig bevæger sig langs kysten og giver et indblik i regionens maritime traditioner.
Alle ture kræver certificerede guider, da terrænet er tæt bevokset og uden afmærkning. Både fra Labuan bringer rejsende til halvøen, mens flerdages vandreture kræver solidt udstyr og rigeligt drikkevand.
I 1980'erne blev bestanden af javanesiske næsehorn her anslået til 40–60 dyr. Kamera- og videofælder registrerede 14 fødsler mellem 2001 og 2010, og optagelser fra februar til oktober 2011 identificerede 35 individer: 22 hanner og 13 hunner. Hvert næsehorn kan kendes på hudfolderne omkring øjnene.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 93.582 bidragydere verden over.
