Dutch Mauritius, Koloniby på Mauritius i Det Indiske Ocean

Hollandsk Mauritius var en koloniby grundlagt af Det Ostindiske Kompagni fra 1638 til 1710 og fungerede som en strategisk havn mellem Afrika og Asien. Kolonien udviklede sig gennem udvinding af ibenholt og sukkerrørslandbrug, hvilket ændrede øens landskab og samfund.

Nederlandene overtog kontrol over øen i 1638 som en handelsstation og udvidede den i 72 år som en forpost for deres kommercielle imperium. Bosættelsen sluttede i 1710, da økonomiske vanskeligheder og miljøforringelse førte til koloniens opgivelse.

Hollandske navngivningspraksisser formede øens geografi, med landemærker som bjerget Pieter Both, der bevarer nybyggernes sprog og arv. Lokale stednavne og landbrugstraditioner etableret i denne æra er stadig en del af øens karakter i dag.

Frederik Hendrik-museet viser genstande og dokumenter fra den hollandske kolonitid og giver baggrund for tidlige europæiske bosættelsesforsøg. Et besøg på stedet og i nærheden hjælper dig med at forstå omfanget af kolonial indflydelse på øens nuværende udformning.

Hollandske nybyggere introducerede ibenholt og sukkerrør fra Java, hvilket for altid ændrede øens oprindelige flora. De bragte også ikke-hjemmehørende dyrearter, som bidrog til udryddelsen af flere lokale dyr, et mønster der formede europæisk kolonisering på tværs af øerne.