Otjikoto Lake, Karst-sø i Oshikoto-regionen, Namibia.

Otjikotosøen er en synkehulssø dannet ved sammenbrud af en karsthule, cirka 102 meter i diameter og med et overfladeareal på omkring 100 × 150 meter. Det stille, mørkt grågrønne vand spejler klippen ovenover og møder en lav, lys klippevæg på den anden side; hverken indløb, udløb eller bredanlæg er synlige.

Otjikotosøen blev første gang nået af europæere i 1851, da Francis Galton og Carl Johan Andersson stødte på den under deres søgen efter Ngamisøen. I juni 1915 kastede den tilbagetrækkende tyske Schutztruppe våben og ammunition i vandet før deres overgivelse, så sydafrikanske og britiske tropper ikke kunne bruge dem. De fleste større dele blev senere bjærget og vises på museet i Tsumeb, men mindst to kanoner og ammunition ligger stadig under vandet.

San-folket kendte søen som Gaisis, der betyder "grim"; herero-folket, som senere flyttede ind i området, kaldte den Otjikoto, "dybt hul" på otjiherero. Namibias region Oshikoto har navn efter denne alternative stavemåde af Otjikoto. Søen har været et nationalmonument siden 1972.

Otjikotosøen ligger 100 meter fra hovedvejen B1, cirka 20 kilometer nordvest for Tsumeb, og blev erklæret som nationalmonument i 1972. Vandoverfladen ligger under klippen omkring, så søen ses fra kanten og ikke fra en bred; to kanoner og ammunition ligger stadig under vandet og kan kun ses med en særlig dykketilladelse.

I juni 1915 sænkede den tyske Schutztruppe våben og ammunition i søen før sin kapitulation; to kanoner og ammunition ligger stadig på bunden og kan kun ses med en særlig dykketilladelse. Ifølge legenden blev også et forseglet pengeskab med seks millioner guldmark sænket, og det er aldrig fundet.