Grootvadersbosch Nature Reserve, naturreservat i Langeberg-regionen, Sydafrika

Grootvadersbosch er et naturreservat, der dækker omkring 250 hektar afrotempereret skov i Langeberg-regionen nær Heidelberg. Den tætte krone af gulved, stinkwood og jernved træer skaber et køligt, skyggefuldt indre med mosdækket jord og rigt fugleliv.

Området var oprindeligt kendt som Melkhoutskraal og blev ejet af Roelof Oelofse i 1723. Det blev et officielt beskyttet reservat i 1986 og blev udpeget som verdensarvssted i 2004.

Navnet stammer fra Roelof Oelofse, en eneboer kendt som "Groot Vader" (Store Far), som ejede jorden i 1723; senere ejere beholdt titlen. Skoven hed oprindeligt Melkhoutskraal. Reservatet ligger i Boosmansbos vildmarksområde, der blev proklameret i 1978, og har siden 2004 været en del af UNESCOs verdensarv Cape Floral.

Reservatet ligger i Langebergs forland, nord for grusvejen mellem Swellendam og Heidelberg, og nås via Tradouwspasset. En vandresti og en mountainbikerute går gennem skoven. Boosmansbos får omkring 1050 mm regn om året, med tørrere perioder fra maj til juli og fra december til januar. Grootberg, 1637 m og Boosmansbos højeste punkt, hæver sig over skoven.

Kapbushbuk blev første gang set af europæiske forskere i denne skov i 1776, da svenskeren Anders Sparrman besøgte den. Herpetologen John D. Visser ledte i over 50 år, før han her fandt æggene af den østlige spøgelsesfrø. Den sårbare Grootvadersbosch-dværgkamæleon er endemisk for sit skovområde.