Church of Saint John the Baptist, Barokkirke i Cidade Velha, Belém, Brasilien.

Johannes Døberens Kirke på Líbano Plads i Belém har en plan af to overlappende kvadrater: den største danner et uregelmæssigt ottekantet skib, den mindste hovedkoret. Den ottekantede kuppel med smalle vinduer i fire felter er en af få i den lokale arkitektur. To altre står ved skibets bredere sider.

Den første kirke på stedet var en strådækket bygning af stampet jord, opført i 1622 på ordre fra kaptajnmajoren Bento Maciel Parente. Den blev genopbygget i ler i 1686, blev Beléms eneste sognekirke i 1714 og tjente som katedral fra 1721 til 1755, sæde for de første tre biskopper i Pará. Den nuværende bygning, tegnet af Giuseppe Antonio Landi, blev påbegyndt i 1772 og fuldført 24. juni 1777. Spanske augustinermunke virkede her fra 1899 til 1959; en restaurering under arkitekt Elizabeth Soares blev afsluttet i november 1996.

Navnet São Joãozinho, lille Sankt Johannes, adskiller kirken fra den større São João Batista. Indeni viser to lærreder af Francisco de Figueiredo, malet i Lissabon i 1774, helgenens pilgrimsrejse og halshugning; et tredje er tabt. Trompe-l'œil-malerierne efterligner lyserødt og grønt marmor og tilføjer nicher, balustrader og vinduer, der ikke findes.

Kirken ligger ved Líbano Plads, også kaldet Largo de São João, i bydelen Cidade Velha nær den gamle katedral. Det uregelmæssige ottekantede skib og den centrale kuppel, en af de få i den lokale arkitektur, gør den let at finde til fods. Bygningen er beskyttet af IPHAN.

Bygningen har quadratura-malerier, en specialiseret teknik fra Bologna, der skaber optisk dybde gennem naturligt lys og præcis komposition. Denne kunstform kombinerer snedigt malet arkitektur med rummets faktiske struktur.