Fuerte de Braganza, fort i Costa Marques, Brasilien

Forte de Bragança lå på Guaporés højre bred, omkring to kilometer nedstrøms fra det nuværende Real Forte Príncipe da Beira, i det nuværende Costa Marques, Rondônia. Genopbygget fra 26. september 1767 havde det en bastioneret plan efter Vauban, 40 braças (88 m) foran og 20 braças (44 m) dyb. I 1769 blev det omdøbt til Forte de Bragança af guvernør Luís Pinto de Sousa Coutinho.

Stedet begyndte i 1753 som Guarda de Santa Rosa, en vagtpost oprettet af guvernør Antônio Rolim de Moura Tavares, efter at han havde fordrevet en spansk reduktion fra Guaporés højre bred. Genopbygget som Presídio de Nossa Senhora da Conceição med femkantet plan blev det angrebet af spanske styrker i april 1762. Det blev rejst igen fra 26. september 1767 og omdøbt til Forte de Bragança i 1769 af guvernør Luís Pinto de Sousa Coutinho; efter forfald igen blev det fra 1776 erstattet af Real Forte Príncipe da Beira.

Fortets navn fulgte dets guvernører: opført som Presídio de Nossa Senhora da Conceição blev det i 1769 omdøbt til Forte de Bragança af guvernør Luís Pinto de Sousa Coutinho. Voldene af jord og ris, genopbygget fra 26. september 1767, fulgte Vaubans bastionssystem, og hovedkroppen målte omkring 88 m i bredden og 44 m i dybden.

Fortet lå på Guaporés højre bred, omkring to kilometer nedstrøms Real Forte Príncipe da Beira, i det nuværende Costa Marques. Der er intet tilbage på stedet: i 1958 lå en landingsbane kaldet Fazenda Conceição, hvor Forte da Conceição havde stået. Man skal altså lede efter stedet, ikke efter stående mure.

Fortet blev genopbygget fra 26. september 1767 efter forfaldet, og i 1769 omdøbte guvernør Luís Pinto de Sousa Coutinho det til Forte de Bragança. Det tidligere navn hædrede Nossa Senhora da Conceição. Regelmæssige oversvømmelser fik Luís de Albuquerque de Melo Pereira e Cáceres til fra 1776 at erstatte det med Real Forte Príncipe da Beira omkring to kilometer længere oppe ad floden.