Amboró National Park, Nationalpark i departementet Santa Cruz, Bolivia

Amboró nationalpark ligger i den vestlige del af departementet Santa Cruz ved «Andernes albue», hvor den østlige kordillere bøjer mod vest. Skråningerne går fra 300 m til 3.338 m i området kaldet «Siberia», med en årlig nedbør på 1.400 til 4.000 mm. Parken omfatter Yungas-skove, tågeskov og tørre mellemandiske dale med kæmpestore træbregner og orkideer.

Området fik sin første beskyttelsesstatus i 1973 som et vildtreservat, før det blev en nationalpark i 1984. Dets grænser blev justeret flere gange senere for at reducere pres fra bosættelse og landbrug i bufferzonerne.

Navnet Amboró kommer fra Cerro Amboró, toppen der gav reservatet dets første navn. I samfundet El Tunal findes førcolumbianske helleristninger, og fortet i Samaipata ligger tæt på parken. Omkring grænserne bor højlandsbosættere i nord, dalbønder i syd og Guarayas-samfund i øst.

Flere stier fører gennem forskellige dele af parken, hvor kortere ruter tager omkring en time, og længere vandreture kræver en halv dag. Solidt fodtøj og regnbeskyttelse anbefales, da stierne kan være mudrede, og pludselige byger er almindelige.

Parken ligger ved krydsvejen af tre store økosystemer, hvor arter fra Amazonas, Andesbjergene og det tørre Chaco mødes. Denne geografiske position gør den til et hotspot for biologisk mangfoldighed med usædvanlige kombinationer af dyreliv og planter.