Huagapo, hulesystem i Palcamayo-distriktet, Peru

Huagapo er et hulesystem i Palcamayo-distriktet med en stor indgangsåbning og omfattende underjordiske gange, der spreder sig gennem flere kamre. Hulen strækker sig dybt under overfladen med rum i forskellige størrelser dannet gennem naturlige geologiske processer over tusinder af år.

Hulen blev kendt omkring 1938 gennem Tarma-guiden José G. Otero, som besøgte den med elever fra Tarma. I 1965 bosatte Modesto Castro Choque Huanca sig over for indgangen og arbejder stadig som guide. En peruansk ekspedition ledet af César Morales Arnao udforskede 480 m i 1969; polske, britiske og franske hold fulgte i 1972 og 1976, og en peruansk-fransk ekspedition nåede 2.747 m i 1994.

Navnet forener quechua-ordene huaga (»tårer«) og apu (»mægtig«), altså »den mægtiges tårer«. En lokal legende fortæller, at vandet, der løber ud af hulen, er evige tårer fra præstinder, der blev straffet af solguden, og at stalagmitterne er de forstenede præster. Besøgende kan også lede efter hulemalerier af lama, taruka, guanaco, slange, orm og jagtscener.

Indgangen ligger på skråningen af Cerro Racasmarca i 3.572 m højde og nås ad vej fra Tarma via Acobamba og Palcamayo eller via San Pedro de Cajas. Åbningen måler cirka 18,90 m i højden og 33,50 m i bredden, og en tunnel på omkring 100 m på højre side leder vandet ud og danner vandfald, tydeligst i februar, marts og april. Ekspeditioner har fulgt gangene til 2.747 m, så det indre besøges med guide.

Vandet, der forlader hulen, strømmer ud af en cirka 100 meter lang tunnel på indgangens højre side og brydes i en række vandfald, som sammenlignes med en bruds slør; de er kraftigst i februar, marts og april.