Planchón-Peteroa, Kompleks vulkan på grænsen mellem Argentina og Chile

Planchón-Peteroa er en kompleks vulkan på grænsen mellem Argentina og Chile, dannet af vulkanerne Planchón, Peteroa og Azufre med flere overlappende calderaer. Dets højeste punkt, vulkanen Peteroa, når 3.977 meter over havets overflade. Peteroa har en kratersø, og Lagunas de Teno ligger ved foden af Planchón.

Gruppen Planchón-Azufre-Peteroa blev dannet i pleistocæn. For omkring 11.500 år siden kollapsede den vestlige halvdel af Planchóns bygning, og en skredlavine løb 75 km ned ad Río Teno mod Chile; denne Lahar Teno knyttes til et plinisk udbrud, hvis pimpstens-tefra kun aflejredes på den argentinske side. Peteroas dokumenterede aktivitet begynder i 1660 med et stort udbrud i 1751 og et andet 3. december 1762 beskrevet af abbed Juan Ignacio Molina, som ødelagde en central kegle i calderaen og åbnede den chilenske flanke.

Navnet Peteroa kommer fra mapuche-ordene püthen (brænde) og rogh eller roa (grene), altså brændte grene. Vulkanen ligger i kommunen Romeral, provinsen Curicó, regionen Maule, på den chilenske side, og i departementet Malargüe, provinsen Mendoza, på den argentinske side. Den internationale Vergara-pas fører gennem området, og Lagunas de Teno ligger ved foden af Planchón.

Den internationale Vergara-pas ligger i området og forbinder Argentina og Chile; Lagunas de Teno ligger ved foden af Planchón. Den chilenske adgang går gennem Romeral i Curicó-provinsen, Maule-regionen, den argentinske gennem Malargüe-departementet i Mendoza-provinsen. Aske fra udbruddene i september 2010 drev mod sydøst i Argentina, og i december 2018 udsendte de chilenske myndigheder gul varsling for Romeral, Curicó, Teno og Molina.

Komplekset består af tre forskellige vulkanske formationer: Volcán Planchón, Volcán Peteroa og Volcán Azufre, som hver udviser separate geologiske egenskaber. Dette arrangement gør det muligt for forskere at observere forskellige vulkanske processer, der foregår tæt på hinanden.