Lori Berd Fortress, Fæstning i Lori-provinsen, Armenien

Lori Berd er en middelalderlig fæstning på et trekantet plateau i 1.490 m højde mellem kløfterne Dzoraget og Urut, 4,5 km fra Stepanavan. Nordvestsiden lukkes af en 214 m lang mur med skiftevis runde og rektangulære tårne, stedvis 20 m tyk og 20–25 m høj, med én port. Fotoet viser to tårne af rå sten omkring en buet port, med en forfalden mur til venstre.

Lori blev grundlagt af David Anhoghin omkring 1005–1020 og blev hovedstad i det kyurikidiske kongerige i 1065 under Kyurike II. Det var et vigtigt handels- og håndværkscenter på den nordlige rute med omkring 10.000 indbyggere i 1000- og 1200-tallet. I juni 1236 indtog og ødelagde den mongolske hær under Chaghatai Nu'in byen.

Den udgravede rektangulære bygning med en mihrab-sten i sydmuren var en muslimsk moské fra 1300–1400-tallet, og dens indre var delt i seks dele under kupler på sfæriske pendentiver. Udgravningerne afdækkede også et hus, hvis vægmalerier i modsætning til andre monumenter fra perioden har verdslige motiver. Stedet undersøges af en ekspedition fra Jerevans statsuniversitet siden 1966.

Området dækker 35 hektar på en højslette 1.490 m over havet mellem Dzoraget- og Urut-kløfterne, som gør det utilgængeligt fra tre sider. Den eneste indgang ligger i det nordvestlige hjørne af den 214 m lange mur, hvor runde og firkantede tårne følger efter hinanden. Jerevans statsuniversitet har gravet her siden 1966, så enkelte grøfter kan være afspærrede.

Arkæologiske fund tyder på, at fæstningen engang understøttede tusindvis af indbyggere og havde et sofistikeret badehus system med opvarmningsmekanismer og lerør til vandfordeling. Disse detaljer afslører et imponerende niveau af komfort og byplanlægning for dens middelalderperiode.