Lake Kari, Sø i høj højde på bjerget Aragats, Aragatsotn-regionen, Armenien.

Kari-søen er en højtliggende sø på skråningerne af bjerget Aragats 3.207 meter over havet, dannet i en gletscherkessel og opdæmmet af moræner. Overfladen er 30 hektar, kystlinjen 1.150 meter og største dybde 8 meter. På østbredden står en vejrstation, og floden Arkashen løber ud fra vestbredden.

Kari-søen er en gletsjersø, der blev dannet efter den sidste kvartære gletsjers tilbagetrækning for omkring 9.000 år siden, da smeltevand fyldte en cirk, der var gravet ud i skråningerne af Aragats-bjerget. Dens naturlige dæmninger er moræneaflejringer fra isen. I 1942 grundlagde Artem og Abraham Alikhanyan en station for kosmisk stråling på sydbredden; senere lukkede en betonmur den sydlige udstrømning for at sikre vandforsyningen.

Søens navn betyder "sten" på armensk, efter gammel tro på, at såkaldte kurumer, stenfloder, forsyner den. På sydbredden ligger den kosmiske strålingsstation, som fysikerne Artem Alikhanyan og Abraham Alikhanov grundlagde i 1942, og som gav søen dens videnskabelige rolle. En betonmur lukkede den sydlige udløb for at forsyne stationen, hvilket hævede vandstanden.

Adgang til Kari-søen er typisk mulig via veje fra landsbyen Agarak og en rute, der forbinder til monumentet for det armenske alfabet, men disse veje forbliver lukkede om vinteren på grund af kraftigt snefald, der kan vare indtil slutningen af maj, hvilket gør rejser meget sæsonbestemte.

Søen forbliver frossen i cirka otte til ni måneder hvert år på grund af sin ekstreme højde, og på trods af den kunstige introduktion af Sevan-ørred i 1963 udviste fiskene hurtigere vækstrater end deres modparter i Sevan-søen, hvilket afslører bemærkelsesværdige økologiske tilpasninger.